5:Hvad er en balance?

Hvad er en balance?

Balancen i årsregnskabet er en to delt opgørelse overvirksomhedens aktiver og passiver på et bestemt tidspunkt(årsafslutningsdatoen). Aktiverne viser det virksomheden ejer, mens passiverne viser det virksomheden skylder. Aktiverne indeholder poster som anlægs aktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider – mens passiverne indeholder poster som egenkapital, lang- og kortfristet gæld og hensatte forpligtelser. Med andre ordillustrerer balancen virksomhedens finansielle position på et bestemt tidspunkt.

Aktiver og passiver skal altid stemme overens med hinanden. Grundet princippet om det dobbelte bogholderi er balancen altid i balance. Med dette princip/system bliver alle transaktioner posteret/bogført minimum på to forskellige konti og fungerer derfor også som et sikkerhedstjek for, at alle posteringer er konstante.

Dette kan illustreres meget simpelt. Antag at en virksomhed erhverver sig en bil for 200.000 kr. Bilen bliver i det her tilfælde købt medet lån på det samme beløb. Aktiverne her er bilen på 200.000 kr. mens passiverne (gælden) er lånet på det samme beløb. Altså er aktiverne lig passiverne.

Aktiver:

Aktiverne i balancen i årsregnskabet viser værdien af virksomhedens ejendele på sidste dag i regnskabsåret. Aktiverne kan også forstås som de investeringer (pengebinding) virksomheder bruger til at driveforretningen. Der er typisk tale om aktiver som biler, driftsmateriel, inventar, varelager, kapitalandele og bankindestående. Disse nævnte områder inddeles i henholdsvis:

Anlægsaktiver:

Anlægsaktiver er aktiver der er bestemt til vedvarende brug i virksomhedens drift. Altså er hensigten at bruge aktiverne i mere end et regnskabsår til driften. Dette betyder at der er tale om aktiver der ikke kan omdannes til kontanter hurtigt, fordi disse forventes at have en levetid/brugstid på mere end et år. Anlægsaktiver kan yderligere opdeles i trekategorier.

Immaterielle aktiver: ikke-fysiske aktiver såsom goodwill, patenter og udviklings-omkostninger.

Materielle aktiver: fysiske aktiver såsom biler, maskiner og ejendomme.

Finansielle aktiver: pengemæssige aktiver såsom værdipapirer og kapitalandele.

Afskrivning af anlægsaktiver?

Omsætningsaktiver:

I modsætning til anlægsaktiver er omsætningsaktiver aktiver som virksomheden forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrug indenfor en kort tidshorisont. Dette betyder at der er tale om aktiver der kan omdannes til kontanter hurtigt. Eksempler på omsætningsaktiver er varebeholdning, tilgodehavende fra salg og bankindestående.

Passiver:

Passiverne i balancen i årsregnskabet viser værdien af virksomhedens forpligtelser – enten til ejerne eller til eksterne långivere såsom banker og andre kreditinstitutter ved regnskabsårets afslutning. Passiverne viser, hvordan virksomheden har fremskaffet penge til at finansierede aktiver virksomheden har erhvervet sig.

Passiverne inddeles typisk i tre kategorier:

Egenkapital:

Egenkapitalen er et udtryk for selskabets værdi og kan beregnes som summen af aktiverne minus gældsforpligtelserne. Egenkapitalen omfatter den kapital som virksomhedsejeren har indskudt ved stiftelsen af virksomheden (selskabskapital) samt overførte resultater (overskud eller underskud) og evt. udloddede udbytter.

Indskuddet af kapitalen ved stiftelsen afgør om hvorvidt selskabet er et Iværksætterselskab (IVS), Anpartsselskab (ApS) eller Aktieselskab (A/S). Ved stiftelsen af et IVS skal der minimum indskydes 1 kr., for et ApS er kravet 50.000 kr. og for at et selskab kan kalde sig et A/S skal der indskydes 500.000 kr.

Der kan udloddes udbytte af selskabets frie reserver – altså den kapital som ikke er bundet til selskabskapitalen eller andre reserver. Udbytte op til 52.900 kr. (2018) udloddes til en beskatning på 27%. Hvis man er gift er beløbet det dobbelte – 105.800 kr. Hvis der udloddes udbytte over den nævnte grænse hedder beskatningen 42%.

Egenkapitalen påvirkes af årets resultat både hvis der er tale om overskud og underskud, hvorfor egenkapitalen kan blive negativ hvis virksomheden lider af et stort underskud. Er dette tilfældet skal ledelsen afgøre om hvorvidt selskabet kan opretholde den fortsatte drift. Hvis selskabet mister mere end halvdelen af selskabskapitalen, er det krav om, at bestyrelsen skal informeres inden for et halvt år. Ledelsen skal i årsregnskabet oplyse og redegøre for, hvordan selskabskapitalen vil blive reetableret.

Hensatte forpligtelser:

Hensatte forpligtelser er det virksomheden regner med skal betales i fremtiden. En hensat forpligtelse er et beløb der er sat til senere betaling, men udgiftens størrelse og om den overhovedet bliver en realitet vides ikke med sikkerhed. Selvom der er usikkerhed om udgiften bliver en realitet eller ej, medtages den for at give et mere retvisende regnskab, da omkostningen godt kan indtræffe i nærmeste fremtid. Eksempelvis hvis en virksomhed har en retssag som den står til at tabe, kan denne indgå som en hensat forpligtelse. Hvis sagen bliver tabt kan udgiften i forbindelse med retssagen derefter bogføres som en egentlig udgift. Men hvornår er der så tale om en hensat forpligtelse? Følgende kriterier skal opfyldes og undersøges at virksomhedens ledelse: 2. Forpligtelsen skal med over 50% sandsynlighed medføre en retlig eller faktisk forpligtelse, 2. Forpligtelsen vil have konsekvenser for virksomhedens økonomi og 3. Størrelsen på forpligtelsen skal kendes.

Gældsforpligtelser:

Gældsforpligtelser betyder at virksomheden er forpligtet til at tilbagebetale en gæld på et givent tidspunkt. Gældsforpligtelserne i årsregnskabet kan også betegnes som fremmedkapital. Fremmedkapital er et udtryk for det det eksterne indskud i virksomheden – eksempelvis banker, kreditinstitutter, leverandører, det offentlige etc. Internt indskud fraselskabets ejere rækker ikke altid og oftest er der brug for indskud af fremmedkapital for at virksomheden kan løbe rundt. I modsætning til egenkapitalen bliver fremmedkapitalen forrentet, da långivere har krav på forrentning og afdrag af gæld. Gælden bliver typisk forrentet på baggrund af et aftalt låneforhold. Fremmedkapitalen bliver oftest opdelt i lang- og kortfristet gæld. Forskellen er tidshorisonten for tilbagebetaling – for kortfristet gæld forventes tilbagebetaling indenfor et år og for langfristet gæld forventes gælden at forfalde til betaling efter mere end et år, altså efter udløbet af den næste regnskabsperiode.

Langfristet gæld:

Langfristet gæld er lån eller økonomiske forpligtelser, som en virksomhed eller privatperson skal betale tilbage over en længere periode, normalt mere end et år. Eksempler på langfristet gæld inkluderer lån til køb af fast ejendom, obligationer eller større investeringer. Denne type gæld bruges ofte til at finansiere projekter, der kræver stor kapital, men det betyder også, at tilbagebetalingerne strækker sig langt ud i fremtiden. For både virksomheder og privatpersoner er det vigtigt at have styr på balancen mellem langfristet gæld og kortfristet gæld, da det påvirker den økonomiske stabilitet og evnen til at betale regninger i det daglige.

Kortfristet gæld:

Kortfristet gæld er penge, der skal betales tilbage inden for et år. Det kan være lån som kassekreditter, penge man skylder leverandører, eller andre kortvarige forpligtelser. Denne gæld bruges typisk til at dække daglige udgifter eller midlertidige pengebehov. For både virksomheder og privatpersoner er det vigtigt at have styr på kortfristet gæld, så man kan betale regningerne til tiden og undgå likviditetsproblemer. Det kræver god planlægning og kontrol over pengestrømmen for at sikre, at man ikke får økonomiske udfordringer.

Balancekonti:

Balancekonti giver et øjebliksbillede af en virksomheds eller en privatpersons økonomi. De opdeles i to hovedkategorier: aktiver og passiver. Aktiver er de ting, man ejer, som penge, bygninger eller maskiner, mens passiver er de penge, man skylder, som lån eller gæld. Sammen viser balancekontoen, hvad der er til rådighed, og hvad der skal betales. Den hjælper med at vurdere, om man har en sund økonomi og giver indsigt i, hvordan man bedst kan håndtere penge og investeringer fremover. En god balance mellem aktiver og passiver er vigtig for at undgå økonomiske problemer.

Opstillingskrav:

Ifølge Årsregnskabsloven er der et krav om at en balance i et årsregnskab skal opstilles i skematisk form. Kravet har betydning for hvilken rækkefølge og titel de enkelte regnskabsposter skal have. Balancen i årsregnskabet kan opstilles efter to former:

Kontoformen er den mest anvendte form for opstilling. Medkontoform fremgår egenkapital som det første i balancen efterfulgt af hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser hhv. lang- og kortfristet gæld.

Beretningsformen er ikke udbredt og opstilles groft sagt omvendt af kontoformens opstilling – kortfristet gæld, langfristet gæld, hensatte forpligtelser og slutteligt egenkapitalen.

Sammenhæng mellem resultatopgørelse og balance:

Egenkapitalen er en del af balancen og bliver påvirket af årets resultat. Ved overskud øges egenkapitalen og ved underskud bliver egenkapitalen formindsket. Resultatopgørelsen giver et overblik overvirksomhedens indtægter og omkostninger i regnskabsåret, mens balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi for alle årene på årsafslutningsdatoen for årsregnskabet.